Velkommen til Ejby IF

Kommende Arrangementer




Vores hold i sæson 2025/2026




Krudtugler - Tirsdag kl. 16:00-17:00

Pris: 800 kr.

Krudtugler er for 1-2-årige sammen med mor, far eller bedsteforældre. 

Vi skal blive fortrolige med vores motorik gennem lege og tumlen på redskaber osv. 

Trænere: Fie og Silke

 

Græshopperne – Mandag kl. 17:00-18:00

Pris: 800 kr.

Græshopperne er for børnehavebørn på 3-5 år.

På Græshopperne skal vi øve os i basisgymnastik. Vi kommer til at have fokus på balance og motorik, og så skal vi selvfølgelig hygge os med en masse leg og sjov. 

Man må gerne have mor eller far med, hvis der er behov. 

Træner: Sara

 

Spring og Rytme - Letøvede - Onsdag kl. 16:45-17:45 

Pris: 1.450 kr. - prisen inkluderer dragt til opvisningen.

Spring og Rytme - Letøvede er for drenge og piger i 0.-3. klasse.

På holdet træner vi blandt andet håndstand, vejrmøller og araber-flik-flak på air track og overslag og salto på trampolinen, samt øver akrobatik og en flot serie til vores gymnastikopvisning. 

Holdet er for dig der gerne vil blive bedre til at lave smukke vejrmøller, hurtige araber-flik-flak og høje saltoer. 

Der vil være fuld fart på og fuld koncentration i 1 time. 

Trænere: Louise og Hanne 

 

Spring og Rytme - Øvede - Onsdag kl. 17:45-18:45

Pris: 1.450 kr. - prisen inkluderer dragt til opvisningen. 

Spring og Rytme - Øvede er for drenge og piger i 3.-5. klasse.

På dette hold vil vi arbejde videre med springene hen imod hoftebøjet salto, araber-flik-flak og baglæns salto, og gymnasterne vil øve sig i at blive mere selvstændige springere.

Vi vil også øve flot akrobatik og en sej rytmeserie, som vi vil vise til opvisningen. 

Det vil være en time med fuld fart og fuld koncentration. 

Trænere: Louise og Hanne


Rytmeraketterne - Torsdag kl. 16:00-17:00

Pris: 1.200 kr. - prisen inkluderer dragt til opvisningen.

Rytmeraketterne er for dig der er mellem 7 og 11 år, og har lyst til at lave rytmegymnastik. Vi skal arbejde med serier til god musik og lære at følge hinanden og musikken. 

Vi skal have det sjovt mens vi øver os sammen, og bliver bedre og mere bevidste om, hvad vi laver med vores krop, når vi laver gymnastik. Vi håber du vil være med og glæder os til at møde dig. 

Trænere: Knirke og Mathilde


Rytme – Mandag kl. 18:00-19:00

Pris: 1.200 kr. - prisen inkluderer dragt til opvisningen.

Rytme er for voksne (18+).

Har du gået til gymnastik før og tænker det kunne være fedt at komme i gang igen. Eller tænker du; jeg gad godt lære rytmegymnastik. Så er det holdet for dig. Vi begynder med basis rytmegymnastik og øger sværhedsgraden, så alle kan være med. Vi skal arbejde med forskellige håndredskaber så som vimpler og bolde. Vi skal lave gymnastikserier som vi skal på gulvet og vise til opvisningen. 

Så kom op ad sofaen og få bevæget din krop. Jeg lover det bliver sjovt. 

Træner: Louise

 

Onsdagsdamerne – Onsdag kl. 18:45-20.00

Pris: 800 kr.

Holdet er for alle friske kvinder over 18 år, der kan lide at røre sig, og som deltager på holdet kan du forvente: 

Sjovt og socialt samvær? Uden tvivl!

Skønne kvinder som medgymnaster? Helt sikkert!

Seriøs træning? Ligger helt fast!

Superfed musik til træningen? Er et must!

Stramme lår og baller? Er op til dig, men vi arbejder på det!

Slappe mavemuskler? Forhåbentlig ikke, vi kæmper for det modsatte!

Småsure stramtandede trunter? Ikke forekommende hos os!

Sved på pande og overlæbe? Kommer helt automatisk!

Lyder det som noget for dig? – så mød op til en træning og prøv selv:-)

Træner: Jette



Tilmelding åbner ved sæsonstart.

 


OBS: Ejby Gymnastik tilbyder altid 2 gratis prøvegange på holdene, herefter skal der ske tilmelding inden yderligere deltagelse.  

Tilmelding er bindende, og der ydes derfor som udgangspunkt ikke refusion af kontingent efter tilmelding. 



Vigtige datoer:


Generalprøve til gymnastikopvisning: Lørdag den 25. april 2026 - nærmere info om tidspunkt kommer senere. 


Gymnastikopvisning: Søndag den 26. april 2026 - nærmere info om tidspunkt mv. kommer senere.

  



Hovedsponsorer

Få de seneste opdateringer med på vores Facebook side.